Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Linda Bakkelund Thygesen

Linda

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Linda Bakkelund Thygesen

Blommehaven 15

5350 Rynkeby

Tlf. 21157624

Mail: lbth@kerteminde.dk

 

 

Om mig

Jeg hedder Linda og er fra 1977. Jeg har været dagplejer siden 2008. Sammen med min mand Palle, har jeg tre dejlige drenge, Martin (født 1999), Mads (født 2001) og Marcus (født 2007).

Vores hjem er indrettet, så der er god plads til leg og læring bl.a. i vores legeværelse, køkken og gang, samt i vores dejlige have, og carporten er indrette til et uderum. Her er røgfrit, og vi har ingen kæledyr. 

 

Mine værdier

For mig er den vigtigste rolle, som dagplejer, at skabe de bedste forudsætninger for hver enkelt barns udvikling ved at skabe tryghed, give tid, nærhed og omsorg samt skabe udfordringer, som passer barnets udviklingstrin.

Det er vigtigt for mig, at hvert barn føler sig særlig, og at det bliver set og hørt. Jeg tænker altid over ”hvis det var mine egne, ville jeg……” Det, synes jeg, giver det bedste resultat både for barnet og forældrene.

Er der brug for en stille stund på skødet eller et ekstra kram, er der altid tid til det.

Jeg prioriterer, at forældrene og jeg har et godt samarbejde, som bygger på åbenhed, ærlighed og tryghed.

Det er vigtigt, at barnet føler sig tryg, når det bliver afleveret hos mig og dermed kan få en god dag.

 

Min hverdag

Jeg planlægger min hverdag i dagplejen efter den børnegruppe, jeg har, og tager udgangspunkt i de børn som møder ind den enkelte dag. Det kan betyde, at det kan være nødvendigt at ændre eller udskyde en aktivitet, og er det bedst for børnene, gør vi det.

Jeg mødes også med kollegaer, og andre dage er vi kun os selv.

Indholdet i vores hverdag er leg/frileg, rim og remser, gymnastik/dans, læseleg, naturoplevelser, maddage, båldage, sang, genkendelighed, fordybelse og nærvær.

Jeg tager udgangspunkt i læreplanstemaerne, når jeg planlægger børnenes dag.

 

Temaerne er;

  • alsidig personlig udvikling
  • social udvikling
  • kommunikation og sprog
  • krop, sanser og bevægelse
  • natur, udeliv og science
  • kultur, æstetik og fællesskab

Jeg bruger babytegn i det daglige, og det giver en god mulighed for at kommunikere med de små tidligt.

 

Plan for spisetider

Morgenmad 6.15-7.45

Formiddagsmad 8.30-9.00

Frokost 10.45-11.30

Eftermiddagsmad 14.45

 

Omkring kost og spisevaner følger jeg dagplejens kostpolitik, der blandet andet betyder, at maden er varieret, sund og nærende.

 

Ved fødselsdage snakker I forældre og jeg sammen om den bedst mulige måde at holde fødselsdagen for barnet på. Det kan være hos mig, men  vi tager også gerne på besøg i hjemmet. Jeg sørger for gaven til barnet fra os alle.

 

Når barnet stopper, er der kaffe på kanden, så vi kan sige ordentligt farvel til hinanden.

Muligheden er også, at I kan komme om formiddagen til formiddagshygge - sammen med de andre børn. Vi tager også gerne hjem til jer og holder afslutning.

 

Grønne spirer

At være ”grønne spirer dagplejer” indebærer, at vi følger årstiderne i naturen. Jeg laver årsplan for aktiviteterne og evaluerer efterfølgende.

 

Eksempler på aktiviteter:

Lægge kartofler (vande, passe og grave dem op).

Samle naturmaterialer (fx grankogler, æbler og lignede) til aktiviteter/madlavning.

Lave mad og have båldage. Alt efter årstiden.

Snakke om/kigge på, hvad der kendetegner årstiden.

Tage på ture.

 

Heldagslegestue

Jeg er i heldagslegestue i Børnehuset Nymarken. Vi er i legestuen hele dagen, og derfor afleverer I og henter jeres barn i legestuen. Vi er to kolleger afsted ad gangen. Årsplan kan ses i legestuen. Vi har fokus på fællesskab, og at vi med de små grupper får skabt et inkluderende børnemiljø.

 

Legepladsen

Jeg har maddage og båldage sammen med mine kollegaer i byen. Vi mødes også på legepladsen fast i byen - lige nu er vi der om torsdagen. Vi holder fastelavn, Skt. Hans, høstfest, julehygge og fælles forældrekaffe. Det er en skøn plads, hvor vi bruger mange timer sammen med de andre dagplejere.

 

Praktisk information

I finder al informationen i vores fælles folder. Dertil kan jeg tilføje, at jeres barnevogn kan blive stående tørt ved mig hele året rundt, hvis det passer jer.

I Kerteminde kommune benyttes Aula til kommunikation mellem dagplejen og forældre.

Beskeder om gæstedagspleje ved dagplejens fravær sker via appen Dagplejen.

 

Uddannelse/kurser

  • Social og sundhedshjælper
  • Grundkursus for dagplejere
  • Dagplejeuddannelsen med ICDP
  • Førstehjælp
  • Grønnes spirer-heldagskursus i naturpædagogik og udeaktiviteter for børn
  • Certificeret naturdagplejer med grønt flag
  • Temadag om for tidligt fødte børn
  • Temadag om særlig sensitive børn
  • Teamdag om ADHD
  • To dags kursus i kommunikation